BLA*net OnLine Service

Sidst rettet: 5. januar 2001

(Denne side er for kursister på kurset efterår 2000. Forår 2001 i Århus har egen side.)


Apache Weekend

København, 11. - 12. november 2000

Afholdt hos Prosa

Beskrivelse

    Apache er verdens mest udbredte Open Source projekt, med over 60% af alle webservere på nettet. Det er gratis og kan køre på alle computere, der har en netforbindelse (og noget på hjerte!). Dette kursus vil introducere deltagerne til installation og konfiguration af dette system. Det omfatter bl.a.:

    • HTTP-protokollen
    • Download og installation
    • Start og stop
    • Grundlæggende konfiguration
    • Virtuelle servere
    • Moduler
    • Handlers
    • CGI, PHP3, Servlets, JSP (efter interesser)

    Vi kigger også lidt på proxy, reverse proxy, loadsharing og andre anvendelser af apache og hvordan man begår sig på www.apache.org.

    Kurset er i høj grad hands-on og kursisten vil kunne vælge mellem Windows 98 eller Linux (RedHat 6.x). Der lægges vægt på de generelle ting, som kan udføres på begge platforme. Kendskab til kommandosprog (dos-box / shell) og en editor (notepad / vi) på den valgte platform. Elektronisk materiale er udtræk af Apache 1.3 User's Guide og noter. Kursusdeltagerne får desuden en CD med de seneste versioner af Apache.

Download

  • Plancher (HTML) - cph001.zip - 6,4 Mb
    Zip-fil udpakkes til katalog, og browser åbnes på index.html-fil. Denne version bruger desværre jpeg-billeder og fylder derfor så meget.

    Desværre medførte et forsøg på at producere en png-version, at alle orginal-plancherne blev slettet. [Brugerfejl!] De kan rekonstrueres fra ovennævnte, men det vil jeg vente med til næste udgave af dette kursus.

  • Plancher (Postscript) cph001ps.zip - 282 Kb download.
    Zip-fil indeholder 2 postscriptfiler med 8 plancher pr. A4-side. Skulle uden videre udskrives på en en Linux-maskine med ghostscript. Bemærk, at zipfilen udpakket fylder næsten 10 Mb!.

Opfølgning

Eventuelle ubesvarede spørgsmål vil blive offentliggjort her. Der går dog stadig et par dage, for særdeles presserende opgaver har midlertidigt taget overhånd!

Et problem er dog løst:

  • Under CGI-afsnittet undlod jeg at demonstrere standard-script /cgi-bin/printenv og /cgi-bin/test-cgi. Man får at vide, at man ikke har execute-rettigheder til dem. Det har man imidlertid ifølge Apache. Problemet er, at det har man ikke i Linux! Derfor skal man først ændre rettigheder på de to scriptfiler: Gå til Apache-root og derfra til cgi-bin/ og udfør:
        chmod 755 printenv
        chmod 755 test-cgi
    
Manglende opfølgning:
  • En enkel PHP3-MySQL-applikation?
    (en er fundet - men den skal lige prøves af først!)
  • Den mystiske http.conf.v1-fil
  • Hvad var der galt med user/password på HTTPserver
    (Bortset fra min fjumren rundt til sidst...)

Henvisninger

Problemer? - Send e-post til Leif Erik Andersen på leander@blanet.dk
 

Kurser

Kursus og træning inden for BLA*nets kerneområder.

Danske Nyheder 

Dagligt nyhedsresume specielt for danskere og danskinteresserede i udlandet.

DilleSport Special

Specielle sportsbegivenheder med danske deltagelse.