BLA*net OnLine Service

Sidst rettet: 30. april 2000


Linux Rescue disketter

Rescue-disketter

Dette sæt downloads kan bruges, hvis man vil udnytte linux rescue funktioner uden at have adgang til boot-cdrom (som er nødvendig fra RedHat 6.0 og højere). Tricket er, at man skal bruge den nød-diskette, som blev dannet under installation. Den kan dog laves bagefter af kommandoen 'mkbootdisk'. Men man kan downloade en herunder, sammen med den særlige rod-disk.

Rod-disk og RAWRITE er taget fra RedHat 6.0. Nyere udgaver (6.2) har ikke længere en rod-disk. Nu skal man bruge RedHat Installations CD-ROM istedet for.

For at gennemtvinde en korrekt download, bør man i Netscape eller IE trykke SHIFT samtidig med man klikker på henvisningen. Den kommer så op og spørger efter et filnavn til at gemme i.

rescboot.img
Nød-diskette til boot. Download og udskriv til en floppe vhj. af RAWRITE.EXE nedenfor (hvis MS-DOS/MS-Windows er det eneste man har.)
rescue.img
Rod-diskette. Download og udskriv til floppy vhj. af RAWRITE.EXE nedenfor (hvis man kun har MS-DOS/MS-Windows).
RAWRITE.EXE
DOS-program til at skrive de downloaded filer ("images") til en floppy. Kør i DOS-box, hvis under MS-Windows.
rawrite3.doc
Kort vejledning i brug af RAWRITE.EXE.

Brug af rescue-disketter

  • Indsæt diskette mærket 'boot', og restart maskinen.
  • Ved 'boot:' prompt, tast 'rescue' og tryk ENTER
  • Lad systemet boote, indtil den spørger efter 'rescue'-diskette.
  • Indsæt diskette mærket 'rescue' og tryk ENTER.
  • Efter kort tid kommer der et rod-prompt: #
Der kører nu et miniatyresystem. Systemet er baseret på ram-diske, og alle ændringer man laver vil normalt forsvinde - de skrives ikke tilbage på disketterne.

Kommandoen 'fdisk' svarer til MS-DOS FDISK, og kan bl.a. bruges til at fjerne partitioner, som MS-Window 95 for eksempel ikke kan slette. De ændringer, man laver i fdisk skrives til harddisk først når man giver kommandoen 'w' - Tilgengæld kan man ikke fortryde, når man har tastet 'w'. (Den spørger ikke, om man nu altså er sikker på, at man vil overskrive partitionstabellen).


Problemer? - Send e-post til Leif Erik Andersen på leander@blanet.dk
 

Kurser

Kursus og træning inden for BLA*nets kerneområder.

Danske Nyheder 

Dagligt nyhedsresume specielt for danskere og danskinteresserede i udlandet.

DilleSport Special

Specielle sportsbegivenheder med danske deltagelse.